
Få En Bjørn På Kortet!
Målet for NaturFotoskolens Bjørne-Fotosafari er det privatejede naturcenter Martinselkosen Eräkeskus i det øslige Finland, et stenkast fra den russiske grænse.I det absolut mest bjørnesikre terræn i hele Norden skal vi i løbet af 5 dage og 3 intense lyse sommernætter opleve og fotograferer op mod 30 forskellige brune bjørne i den øde finske taiga.
Vores rummelige to-mandsskjul skjul står ved søer og sumpe i et naturreservat som går i et med det 200 kilometer brede russiske grænseland, som er det mest urørte naturområde i Europa.
Her har bjørnene optimale levevilkår.
Nogle af de ældste hanner i området er op mod 30 år og med en vægt på 250 kg.
Bjørnesafarien er lagt midt i juni, hvor hunnerne er kommet frem af hiet med deres unger, og samtidig går i brunst.
Det giver masser af spændende bjørneadfærd og optimale fotobetingelser.
Søvn bliver der ikke meget af, men til gengæld får du en unik naturoplevelse, nærkontakt med den brune bjørn, intens og spændende fotografering
og minder for livet.
På denne eksklusive og spændende fotorejse har Naturfotoskolen booket centerets 8 pro-hides, med plads til 3 fotografer i hvert skjul.
For optimale fotomuligheder og bedre komfort har Lars Gejl dog kun booket NaturFotoskolens kursister i 2 fotografer pr. skjul, da bjørnene er meget aktive, og det er vigtigt med god plads til hurtige skift mellem de forskellige "skydeskår" i skjulet.
Fra skjulene observerer vi bjørnenen gennem spejlglasruder og fotograferer gennem et hul i et camouflagegardin.
I skjulet er der ikke plads til trebens-stativer, derfor er den brede vindueskarm i hvert skjul udstyret med beanbags og en jernplade med standardgevind til eget
kugle-videohoved.
Der fotograferes fra enten stol eller køje, hvor der også kan soves på skift.
Skjulene er mobile og rykkes rundt i terrænnet efter behov.
Det mindsker sliddet på naturen og sikre fotograferne de bedste forhold.
Skjulene er opstillede ved tre forskellige biotoper, henholdsvis Sumpen, Søen og i Skoven. Alle kursister får en nat på hver lokalitet, og dermed rig variation i billedmaterialet.
Rejseinformation:
Varighed: 5 dage fra mandag den 18.6. 2012 til fredag den 22.6. 2012.
Pris: Dkr. 6990,- eksklusiv flybillet og forsikringer.
Turen inkluderer:
2 x transfer fra og til Kajaani lufthavn i Finland.
4 x overnatning i dobbeltværelser med eget bad & toilet.
Fuld forplejning, morgenmad og aftensmad på naturcenteret, samt proviant i skjulet.
Professionelle og rummelige to-mandsfotoskjul.
Bjørnefotografering.
Fuglefotografering.
3 x foto-workshop og 5 dages foto- og naturvejledning med Lars Gejl.
Foredrag om den brune bjørn ved naturcenterets bjørneekspert.
Deltagerantal: Maks. 15 personer.
Kontakt Lars Gejl og NaturFotoskolen på lg@larsgejlfoto.dk
og få tilsendt en udførlig PDF om hele Bjørne-Fotosafarien.





